Connections: Kulturforståelse og krisehåndtering

Vi ønsker med Connections og med undervisningsmaterialet at skabe en forbindelse til andre kulturer og lande, ved at se på, hvordan forskellige mennesker var påvirket af Corona netop i det land, de boede i. Materialet har fokus på forskellige lande, og giver et indblik i, hvordan landet måske på baggrund af religiøse, sociale, økonomiske eller noget helt tredje, håndterede Coronakrisen, som de gjorde. På den måde kan I få en nuanceret forståelse af kultur, krisehåndtering og Coronas påvirkninger.

Coronakrisen og problemet med vestlige anbefalinger

Vi husker alle marts 2020, hvor Mette Frederiksen til et pressemøde, meddelte at Danmark skulle lukke ned på baggrund af den nye corona-virus, der var i fuld gang med at sprede sig, over det meste af verden. For at undgå corona, ligesom mange andre virusser, var det derfor vigtigt at holde afstand og have god hygiejne. Det betød, at vi skulle holde afstand, bære masker og vi ikke længere kunne rejse til lande, der var markeret røde af Udenrigsministeriet, idet de markerede røde lande, havde for stor smittefare. For os, der bor i det globale nord, er Corona blevet set som primært en sundhedskrise, og vi har set nedlukninger og isolation, som den nødvendige strategi for at bekæmpe virussen. Det er også ud fra dette grundlag, at vestlige lande sammen med internationale organisationer (især WHO) har rådgivet til hvordan pandemien håndteres bedst. Det vil sige, at vesten rådgav ud fra egne erfaringer, fra et vestligt perspektiv hvordan andre lande og kulturer skulle reagere på Corona.

Stig Jensen, der er professor på Afrika studier fortæller at mange lande i Afrika håndterede Corona ved at tage udgangspunkt i de vestlige anbefalinger, der ifølge Stig kun har haft dårlige konsekvenser. Selvom landende i Afrika har meget forskellige og har forskellige kulturer, er der et overlap mellem, hvordan Corona har påvirket dem.

Stig fortæller: “I Vesten bygger vi på forestillingen om, at når Coronakrisen er alvorlig for os, så må den være endnu værre i Afrika”
Ved at vi i for eksempel i Danmark kun har taget udgangspunkt i vores egen situation og ikke har sat os ind i, hvad Afrikanske lande oplever. Har vi rådgivet til for eksempel nedlukning uden at vide om det er en god ting. For mange borgere i Afrika var nedlukningen også uforståelig, da mange ikke oplevede virussen, men kæmpede med mange med andre sygdomme – mange flere dør af AIDS, Malaria eller af maveinfektion end Corona.

I mange lande i Afrika lever mange fra hånd til mund, det vil sige, at man lever på en måde, hvor man netop kun lige har, hvad man skal bruge for at overleve. Nedlukninger har derfor ført til store økonomiske kriser, mange har mistet deres hjem og jobs og mange sultede, fordi de ikke kunne tjene penge til mad. Yderligere har det påvirket uddannelse rigtig meget, da skoler har været lukket og mange skoler har ikke samme online muligheder som i Danmark.

For Stig har Vestlige lande derfor manglet kulturforståelse, vi har ikke sat os ind i, hvad enkelte lande har af behov og hvordan Corona blev oplevet. Vestens råd har forværret kontinents økonomiske kriser.

Krisehåndtering og tillid

En anden interessant vinkel at overveje, når vi taler om kulturforståelse og krisehåndtering, er at se på, hvordan folk forholder sig til myndighederne i deres land. Tror de for eksempel på, hvad staten fortæller dem? Og er de vant til at følge landets love? Der er flere grunde til, at nogle lande ikke har tillid til, hvad deres ledere fortæller dem. Tillid til staten er et svært emne, fordi der er mange faktorer, der påvirker vores forståelser af den stat, vi lever i. Korruption og manglende gennemsigtighed i regeringen er eksempler, der kan føre til mistillid blandt befolkningen. Hvis folk gentagne gange har oplevet, at deres ledere taler usandt eller ikke prioriterer deres bedste, kan det modarbejde tilliden til regeringen og dens kommunikation under kriser. Dette blev også tydeligt i flere afrikanske lande, hvor folk faktisk ikke fulgte de anbefalede regler, fordi de er vant til, at landets ledere ofte ikke taler sandt eller ønsker deres bedste. Dette har haft store konsekvenser for smittespredningen.

På den anden side har flere lande over hele verden også udnyttet Coronakrisen til at øge deres kontrol og magt over befolkningen. Dette har vi set i Ungarn, hvor den ungarske premierminister, Orban, har brugt Coronarestriktioner til at udøve mere kontrol og opnå større magt. Dette viser, at krisehåndtering og kulturforståelse er komplekse faktorer med mange forskellige aspekter.

Corona er blot et eksempel ud af mange, der giver os indsigt i forskellige måder at håndtere kriser på. Klimakrisen og flygtningekrisen er to andre eksempler, hvor lande på baggrund af deres forskellige kulturer, politiske miljøer og økonomier håndterer kriserne meget forskelligt og har behov for forskellige retningslinjer for at kunne håndtere krisen bedst muligt i deres område. I kan læse mere om disse to perspektiver i inspirationsartiklerne nederst på siden.

Øvelse

Det er vigtigt at forstå, at forskellige lande, har forskellige kulturer, økonomiske grundlag og historier, der gør at vi skal forstå situationer i deres kontekst. Connection prøver at bygge kulturelle broer, da vi sammen til arrangementerne kan diskutere og forstå, hvordan forskellige mennesker, fra forskellige lande, har oplevet Corona. Den følgende opgave kan fungere som en god opvarmningsøvelse, inden I deltager i Connections eller som afsluttende øvelse:

Eleverne kan blive sat sammen i grupper af cirka 5 personer, giv hver gruppe et spørgsmål de sammen skal besvare og til sidst fremlægge højt for klassen. Evt. kan eleverne lave en planche, hvor deres ideer, billeder, tanker skal skrives og limes på. De må meget gerne bruge nettet til at finde flere artikler:

Ud fra ovenstående artikel og beskrivelse af landene i undervisningsmaterialet og inspirationsartiklerne herunder, skal I i grupper prøve at svare på:

• 1) Hvad er kulturforståelse?
  • a. Kom med nogle eksempler
• 2) Hvorfor er kulturforståelse vigtigt?
  • a. Kom med mindst 3 bud
• 3) Hvad var problemener med, at WHO og vestlige lande rådgav andre lande om, hvordan de skulle håndtere Corona pandemien?
• 4) Har I nogle bud på, hvordan vi ellers kunne forstille os, at det var bedst at håndtere corona-krisen i lande med en anden kultur og andre sociale forhold end i det globale nord?
  • a. Er der andre måder at holde afstand og passe på hinanden end nedlukning?
• 5) Hvilke betydninger har det, når befolkningen har tillid til deres stat under kriser såsom corona?
  • a. Danmark bliver set som en af de lande i verden, der har størst tillid til staten. Troede I på, hvad staten fortalte os i Danmark under Corona?
  • b. Hvorfor tror nogle lande ikke på hvad deres ledere fortæller dem?
  • c. Hvorfor kan det være svært at takle kriser, hvis vi ikke tror på, hvad staten fortæller os?

Inspirationsartikler:

• https://pov.international/corona-egocentrisme-kun-storre-problemer-afrika/
• http://static.uvm.dk/publikationer/2008/forskellighed/print/kap02.pdf
• https://www.altinget.dk/eu/artikel/direktoer-viktor-orban-udnytter-coronakrisen-til-at-styrke-egen-magt
• https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/samfundsvidenskab/sam_nyhedsliste/tillid

Undervisningsmaterialerne er udarbejdet af Emilie Farbæk Johansen, Maja Østerhaab Andersen, Jørgen Madsen og Lisbeth Lyngse.
Connections er støttet af OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.