Kina – Find, Test, Efterspor, Isolér og Hjælp

Kina var det første land til at opdage Covid-19 blandt borgerne i december 2019. Efter opdagelsen af en gruppe patienter med lungebetændelse af ukendt type og oprindelse i Wuhan i begyndelsen af december 2019, udsendte de kinesiske myndigheder en offentlig meddelelse om udbruddet den 31. december 2019. Denne første meddelelse informerede Wuhan-beboere om en lav smitterisiko og, at sygdommen kunne forebygges og kontrolleres. WHO opfangede nyhedsrapporter om udbruddet samme dag.

Den 8. januar 2020 blev det nye coronavirus (SARS-CoV-2) annonceret af kinesiske forskere som årsagen til den nye sygdom; virussens genom blev fastlagt og uploadet online. Advarsler fra læger blev først ignoreret af lokale kinesiske embedsmænd. Oprindeligt var den kinesiske regering imod, at WHO erklærede en folkesundhedsmæssig nødsituation, men endte alligevel med at udsende en national advarsel den 30. januar.

Den 23. januar 2020 forbød den kinesiske regering rejser til og fra Wuhan, håndhævede strenge karantæner i berørte regioner og iværksatte en national handlingsplan. Store midlertidige hospitaler blev bygget i Wuhan for at isolere patienter med milde til moderate symptomer fra den 5. februar 2020. Epidemien var stærkt koncentreret i Hubei-provinsen og Wuhan. Over 60% af de landsdækkende tilfælde forekom i Wuhan alene.

Strategi for inddæmning

Kinas Zero-COVID-strategi, også kendt som FTTIS, står for “Find, Test, Trace, Isolate, and Support”, eller ”Find, Test, Efterspor, Isolér og Hjælp” er en folkesundhedspolitik, der er iværksat især i Kina. Strategien bygger på kontrol og maksimal undertrykkelse, og indebærer brug af foranstaltninger som kontaktsporing, massetest, grænsekarantæne, lockdowns og afbødningssoftware for at stoppe smitteoverførsel, så snart det opdages. Målet med strategien er at få det pågældende område tilbage til nul nye infektioner og genoptage normale økonomiske og sociale aktiviteter.

Censur og politiets reaktioner

De første reaktioner fra byens myndigheder blev kritiseret for at prioritere kontrol med information, der kunne være ugunstig for lokale embedsmænd frem for offentlig sikkerhed, og Kina blev også kritiseret for at skjule og nedtone fundet af Covid-19 og omfanget af udbruddet. Da Kina havde informeret WHO om det nye coronavirus den 31. december 2019, rapporterede The New York Times, at regeringen stadig holdt “sine egne borgere i mørke”. Observatører har peget på, at Kinas censur af presse og internet tillod virussen at sprede sig hurtigt og udbredt. Desuden forværrede det kinesiske kommunistpartis leder Xi Jinpings indgreb mod uafhængige oplysninger om udbruddet situationen og medvirkede til en endnu længere passiv periode.

En gruppe på otte lægelige medarbejdere, herunder Li Wenliang, en øjenlæge fra Wuhan Central Hospital, der i slutningen af december udsendte advarsler om en ny coronavirus-stamme, der ligner SARS, blev taget i forvaring af Wuhan-politiet og truet med retsforfølgelse for at “sprede rygter” ved at sammenligne sygdommen med SARS. Li Wenliang døde senere af sygdommen den 7. februar og blev bredt hyldet som whistleblower i Kina. Hans død medførte efterfølgende offentlig vrede over, hvad der er blevet beskrevet som “et af de største udbrud af online-kritik af regeringen” i årevis.

Kina under nedlukning

Beijing har lukket skoler og suspenderet bryllupper og begravelser i byen med 22 millioner indbyggere i et panisk forsøg på at undgå at kaste Kinas hovedstad ud i en Covid-nedlukning som Shanghais med sine næsten 25 millioner Indbyggere var igennem. Frygt for, at Beijing kunne være under nedlukning, førte til udbredt hamstring og mangel i supermarkeder. Byens skoler og uddannelser har alle været beordret lukket uden at vide, hvornår de kunne genåbne.

Regeringen har været desperat efter at undgå omfattende foranstaltninger i lighed med dem, der har været pålagt Shanghai, hvilket har forårsaget frustration over mangel på mad og basale forsyninger. Over hele Kina har myndighederne slået ned på prisstigninger med kæmpebøder.

“Folk, der bor i et område fri for epidemi, oplever at priserne på grøntsagsmarkedet er steget på æg, prisen på kød er steget, og prisen på kartofler er fordoblet,” siger en indbygger i Beijing. “Jeg gik ikke i panik, men det her opfordrer mig til at gøre det.”
Myndighederne beordrede massetest af mere end 20 millioner mennesker i Beijing i foråret 2022, og udover byskoler blev individuelle beboelsesejendomme, kontorblokke, universiteter, offentlige rum og spillesteder lukket. Analytikere vurderer, at mere end 340 millioner mennesker i Kina har været under hel eller delvis nedlukning i 46 byer.

Folkelige reaktioner

Kinas kommunistiske ledelse accepterer ikke kritik eller protester, hverken offentligt eller på sociale medier. De mange hårde restriktioner, indespærringer og politiets voldelige reaktioner overfor demonstranter har medført åbenlys vrede og modstand, som ellers meget sjældent forekommer i Kina.

Først er læger og derefter mange journalister, der har udtalt sig om Corona-19 og situationen offentligt, blevet enten fængslet eller simpelthen forsvundet.

De mange nedlukninger af hele byområder har medført produktionsstop i mange kinesiske virksomheder, fordi medarbejderne ikke kan møde på arbejde. Derfor er mange virksomheder i økonomiske vanskeligheder, og fx har virksomheden Foxconn, som producerer IPhones for Apple, forhindret medarbejderne i at gå hjem for at holde produktionen i gang.

I foråret 2023 har Kina, på grund af flere dages folkelige demonstrationer mod nedlukningerne og regimet, lempet sin 3-årige nedlukning i håb om at de mange vaccinationer vil gøre deres virkning. Flere internationale eksperter mener imidlertid, at den kinesiske vaccine er ret svag i sin effekt, og at nye udbrud af en Covid-19 variant er mulig.