Sydafrika – Verdens højeste antal HIV-smittede – og så Corona

WHOs erklæring om Covid-19 som international sundhedskrise og den utilstrækkelige indsats mod epidemiens spredning, som ilandene kunne præstere i 2020, vakte dyb bekymring i de fleste ulande, ikke mindst i Sydafrika. Den 23. marts talte Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa til nationen og annoncerede en 21 dages lockdown, fordi antallet af bekræftede Covid-19-tilfælde var steget foruroligende: ’Fra midnat torsdag den 26. marts til midnat torsdag den 16. april bliver alle sydafrikanere nødt til at blive hjemme,’ sagde Ramaphosa.
Folk ville få lov til at søge lægehjælp, købe mad eller modtage socialhjælp.

Undtagelser og grænserestriktioner

Sundhedsarbejdere, beredskabspersonale og sikkerhedstjenester ville være blandt dem, der var undtaget fra nedlukningen. Alle butikker og virksomheder ville være lukket med undtagelse af apoteker, laboratorier, banker, Johannesburg-Børsen, supermarkeder, tankstationer og sundhedsudbydere.

Soldater ville blive indsat for at støtte politiet, og internationale rejsende, der ankom til Sydafrika efter den 9. marts fra ’højrisiko-lande’, ville blive begrænset til ophold på deres hoteller, indtil de havde været igennem en 14-dages karantæneperiode.

Stor forskel på i- og ulande

Sydafrika og andre afrikanske lande kan ikke lukke ned, som regeringer har gjort i Europa eller i Kina. Langt den største del af befolkningen lever og eksisterer på gaden, hvor de handler og færdes tæt blandt hinanden uden anden mulighed for livets opretholdelse.
I epidemiens første faser var lægerne i Sydafrika i vildrede med, hvorfor den tilsyneladende spredning foregik langsommere i Afrika end i Europa eller i Kina. Lægerne havde ikke udstyr til at følge spredningen, men antagelser var, at epidemien ramte Europa om vinteren, eller at Afrikas befolkning generelt er meget yngre og bedre kunne modstå Covid-19. Eller at katastrofen var på vej, fordi der kun var tale om en tidsmæssig forsinkelse.

En sydafrikansk læge udtalte, at en europæisk nedlukning ville være fuldstændig umulig i Afrika. ’Der er mange myter blandt folk. Folk tror, at visse planter eller citron og hvidløg kan beskytte dem mod virussen. Mange lever i udkanten af samfundet, så der er ingen panikkøb af mad eller hamstring, fordi folk ikke har ressourcerne til at fylde forsyninger op med. Karantæne er umulig, fordi folk deler tøj, senge, gulvplads og redskaber. Vandpumper er et hotspot for virussen, så den sværeste foranstaltning at implementere er simpelthen håndvask.’

Oplysning og information er vigtig. En læge som praktiserede nødhjælp, fik distribueret mere end 12.000 foldere og plakater og desuden fået produceret en række radioprogrammer om Covid-19.

Covid-19’s betydning for samfundet

Som i de fleste andre lande har især Sydafrikas sundhedsvæsen været ekstra hårdt ramt. Med få menneskelige og medicinske ressourcer til rådighed har sundhedsmyndighederne ligesom i Danmark forsøgt at skubbe den store smittepukkel foran sig ved hjælp af restriktioner.
Med verdens højeste smittetal for HIV og blandt de højeste med tuberkulose har Sydafrika imidlertid et andet stort problem, fordi der allerede eksisterer nedlukning og begrænset adgang til sundhedsklinikker for disse patienter. HIV-patienter er i en desperat situation, mange går i syv timer, sover på sundhedsklinikkerne og går tilbage den følgende dag. En læge udtaler: ’Vi har ikke rigtig nogen klar idé om, hvad Covid-19 vil betyde for en befolkning, hvor overbelægning, TB og HIV er meget udbredt.’ Eller sagt på en anden måde: Folk dør af mange forskellige sygdomme, og Covid-19 er bare en mere.

Grundlovssikret ret til at protestere suspenderes

Den nationale nedlukning har resulteret i en række begrænsninger i retten til at protestere. Forsamlinger har været helt forbudt. Regeringen har opfordret folk til at afstå fra protestmarcher eller at forsamles for deres egen sikkerheds skyld. Det betyder, at traditionelle former for protestmarch på offentlig vej, sit-down-protester, ulovlig besættelse af offentlige rum og andre massebaserede typer af protester har været forbudt.

Regeringen har henvist til digitale platforme som erstatning for grundlovens ret til offentlige protester for at undgå smitterisiko ved store forsamlinger. Under nedlukningen har brugen af sociale medier til at dokumentere politiets og militærets magtanvendelse i lokalsamfundene derfor været en vigtig kilde til aktivisme.

På grund af forskellene i Sydafrika er det ikke alle, der har adgang til at protestere alternativt på digitale platforme. Mangel på elektricitet, vand og mad har ført til en stigning i offentlige protestaktioner, fordi den eneste protestmulighed er at gå på gaden.

Fattige og arbejdsløse ramt

Inden for den første måned af nedlukningen havde tre millioner sydafrikanere mistet deres job, og udviklingen bidrog til en stigning i fødevareusikkerhed og fattigdom. I midten af juli blev der rapporteret om udbredt fødevaremangel over hele landet og især i landdistrikterne.

I december 2020 blev det rapporteret, at 43 % af små virksomheder i Sydafrika var lukket på grund af de økonomiske konsekvenser af nedlukningen, som havde en alvorlig negativ indvirkning på Sydafrikas økonomi, der ramte de fattige og arbejdsløse særligt hårdt.