Israel – statslige restriktioner

Det første smittetilfælde af covid-19 i Israel blev konstateret d. 21. februar 2020. Som i resten af verden vakte pandemien stor bekymring i Israel. Som reaktion på smittespredningen erklærede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu d. 19. marts 2020 en national undtagelsestilstand. Undtagelsestilstanden betød i første omgang, at israelerne var nægtet at forlade deres hjem, medmindre årsagen var nødvendige ærinder, som at handle ind, gå på apoteket efter medicin eller gå i banken. Restriktionerne blev yderligere skærpet, da d. 25. marts 2020 og d. 1. april 2020, da det her nu også blev pålagt alle at bære mundbind, når de bevægede sig udenfor deres hjem. I begyndelsen af april 2020 steg antallet af smittetilfælde i byen Bnei Brak. Det blev derfor besluttet at begrænse ind- og udrejse til byen i én uge. De høje smittetal var sammenfaldene med den jødiske påske (Pesach), hvilket betød at det blev vurderet nødvendigt at indføre et 3-dages rejseforbud samt at beordre israelerne til at blive inden for 100 meter af deres hjem. D. 12. april 2020 blev det harediske kvarter, Mea She’arims, i Jerusalem lukket. Alle restriktioner i Israel blev fjernet i foråret 2021, selvom man senere fandt det nødvendigt at genindføre kravet om mundbind på særlige steder. Indtil januar 2022 blev der nægtet rejse til Israel for ikke-statsborgere.

Redder klædt i beskyttelsesudstyr ved en mobil intensiv ambulance. Foto: Talmoryair

Haredi-jøderne i Israel er en af de befolkningsgrupper, der har oplevet det højeste antal af smittede og dødsfald med covid-19. Haredi-jøderne er en betegnelse for den mest ekstreme form for jødedom også kaldet ultra ortodokse jøder. Hardei-jøder lever isoleret fra det samfund, der omgiver dem, hvilket blandt andet betyder at de har egne domstole, aviser, skoler osv. Årsagerne til den store smittespredning blandt haredi-jøderne er dels at hardei-jødiske familier ofte bor store familier sammen på få kvadratmeter. Dernæst var det desuden vanskeligt for myndighederne at nå ud til haredi-jøderne, da de af religiøse overbevisninger ikke bruger internet. De to største årsager til de mange smittetilfælde og dødsfald skyldtes at haredi-jøderne i begyndelsen forkastede de restriktioner, som den israelske regering indførte i marts 2020. De var overbeviste om, at Gud ville passe på dem og at hvis de blot fortsatte deres fromme liv som de plejede.

For at mindske smittespredningen blandt haredi-jøderne blev det israelske politi indsat i flere områder for at håndhæve regeringens love og restriktioner. Dernæst gik mange haredi-jøder på gaderne for at demonstrere mod lukningerne af synagoger og skoler, hvilket medførte sammenstød med politiet. Et forhold, der i forvejen var anspændt og kun blev endnu mere anspændt af denne situation. I april begyndte toneangivende overrabbinere at indføre og dermed anbefale statens restriktioner. Dette grundet de høje smittetal blandt haredi-jøder. Dette dog ikke for at underlægge sig statens regler, men fordi de af rabbinerne blev forelagt som en religiøs pligt. Her blev det altså igen Gud, de blev påbudt at adlyde og ikke staten. Staten blev stadig ikke anset som en legitim autoritet. Vigtigt er det dog at påpege at de israelske myndigheder beskyldte haredi-jøderne for at være skyld i landets høje smittetal, selvom de faktisk var isoleret fra store dele af landet.

Haredi mænd læser toraen. Foto: Eiel Joseph Schafler

Shin Bet-teknologi som redskab mod covid-19

Som redskab til at slå covid-19 ned anvendte den israelske regering Shin Bet-teknologien, som landet også anvender i kampen mod terrorisme.

Programmet fungerer sådan at myndighederne giver Shin Bet ID-nummer og mobilnummer på de smittede med covid-19. Så kan den tilknyttede app identificere alle dem, der har været sammen med den pågældende person i mere end 15 minutter i løbet af de sidste to uger, inden personen er blevet testet positiv. Denne data trækker den fra en database, som samler data fra mobiludbydere og telefonselskaber i Israel. Indtil covid-19’s fremkomst var eksistensen af denne database hemmelig og blev kun offentliggjort, fordi den blev anvendt som redskab mod covid-19. Sidst sender Shin Bet en SMS til den smittede og beder personen om at gå i karantæne.
Myndighederne hævdede at en frivillig app var ubrugelig i forhold til det ultraortodokse samfund, da mange af dem ikke ejer smartphones. De så altså programmet som en uundgåelig krænkelse af borgernes privatliv.
Denne metode har mødt stor kritik, både i Israel, men også i EU.

Haredi mænd i Jerusalem. Foto: Wikipedia

Opsummering:

Afslutningsvist kan man sige at Israels håndtering af Covid-19 er et eksempel på, hvor udfordrende det kan være at håndtere kriser i lande med forskellige kulturelle baggrunde og religiøse overbevisninger. Eksemplet understreger vigtigheden af, at der ved konflikter bliver kommunikeret ud til befolkninger på en måde, som gør det forståeligt og tilgængeligt for alle, uanset kulturel baggrund eller religiøs overbevisning. I Israel var det særligt udfordrende, hvordan myndighederne kunne forhindre smittespredningen blandt haredi-jøderne, da denne befolkningsgruppe ikke anvender samme kommunikationsformer som den resterende befolkning samt ikke anerkender myndighederne som en legitim autoritet. Havde myndighederne anerkendt rabbinernes vigtighed for haredi-jøderne tidligere, havde det sandsynligvis også i højere grad været muligt at bremse smittespredningen blandt haredi-jøderne noget før.

Film fra Connections: Cindy fra Israel som nød lockdown med familien.

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned