BOOKING
Book billetter på salaam.dk og find informationer under det enkelte visningssted i spilleplanen. Film og oplæg koster 25 kr. pr. billet – også for læreren. En faktura for billetter fremsendes kort efter booking til skolen/institutionen. Nogle få visninger er gratis, men det er nødvendigt at booke billetter. Der fremsendes ikke faktura for gratis visninger. Folkeskoler og andre offentlige institutioner skal opgive EAN nr. ved booking. Folkeskoler og offentlige institutioner i Københavns Kommune skal derudover oplyse bruger ID: POGR ved booking. Oplys desuden deltagerantal samt din og skolens kontaktinfo. Ved overbooking tilbydes plads på venteliste og ekstra filmvisninger kan muligvis arrangeres – kontakt os på booking@salaam.dk.
VED AFLYSNING, ÆNDRING OG FRAVÆR
Aflysning eller ændring i antal af tilmeldinger skal ske senest 10 hverdage inden arrangementet afholdes. Hvis aflysning eller ændring sker senere, opkræves det fulde beløb på det oprindelige deltagerantal. Hvis en hel klasse udebliver fra en forestilling, sendes en regning på 500 kr.
FORBERED OPLEVELSEN
Læs om filmen og baggrunden for de emner der tages op i Salaams gratis undervisningsmaterialer. Tal om emnet og forbered spørgsmål til oplægsholderen. Find links til trailere på salaam.dk
CENSUR – ANBEFALINGER TIL DIG SOM UNDERVISER
Salaam følger Medierådets anbefalinger. Vi gør opmærksom på det ved filmene, hvis filmen ikke er censureret af Medierådet. Der findes en ledsageregel, der siger, at børn over syv år kan se alle film, så længe de følges med en person, der er fyldt 18 år.
MED SKOLEN I BIOGRAFEN
Salaam fortsætter samarbejdet med Det Danske Filminstituts tilbud ’Med Skolen i Biografen’. Læs mere om filmene vi samarbejder om på Filmcentralen. Booking til arrangementerne sker hos den lokale CFU eller via hjemmesiden mitcfu.dk/msib.
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned