Retfærdighed for Emmett Till
8. klasse - ungdomsuddannelser
Bygget på virkelige begivenheder i USA i 1955, fortæller filmen historien om Emmett Till, en 14-årig afroamerikaner fra Chicago, der under et besøg hos sin familie i Mississippi bliver bortført, tortureret og lynchet. Filmen følger Emmetts mor, Mamie Till, som forsøger at få sorgen vendt til retfærdighed efter sønnens død. Alle ved, hvem de skyldige er, men i Sydstaterne i USA i 1950’erne, hvor raceadskillelse var lov, er det ikke det samme som at få morderne dømt. Det lykkes borgerrettigheds-bevægelsen at få stillet morderne for retten, og for første gang i Mississippi vidner afroamerikanere mod deres hvide undertrykkere.
Undervisningsmateriale
Oplæg
Salaams oplægsholder fortæller om borgerrettighedsbevægelsen i USA. Om raceadskillelsen i USA’s sydstater, og om hvordan flere af de aktive medlemmer af borgerrettighedsbevægelsen mistede livet i kampen for større lighed. Blandt andre den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Medgar Evers, som vi ser i filmen. Vi trækker også tråde op til nutidens ’Black Lives Matter’.
Visninger
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned