Salaam anbefaler: Det sker der i vinterferien 2024 (uge 8) 

Vinterferien uge 8 er lige rundt om hjørnet, og hvad skal den så byde på i år? Det har Salaam en række gode bud på. Der sker nemlig en masse spændende og sjove aktiviteter for børn og unge rundt om i landets forskellige kulturinstitutioner. Læs med her og bliv inspireret! 


Roskilde: Filmvisning: Månens Vogter + Salaam oplæg 

Kom til hyggelig filmvisning med tilhørende oplæg af Salaams dygtige oplægsholder Julie Hindkjær i Kreativt hus for børn. Efter filmen vil Julie starte dialog om emner som myter, religioner, klima og hvad balance i universet betyder for os i dag. Læs mere og tilmeld dig det gratis event her

Om filmen: Denne fortryllende animationsfilm foregår på en lille planet fyldt med eventyrlige væsener. Den naturlige orden opretholdes af solen og månen og deres vogtere. Grundet sin uskyld vælges Mune til at vogte månen, hvilket ærgrer den magtsyge Leeyon. Da Mune mister månen ved et uheld er hele planeten i fare. Kosmologiske forklaringer fra mange kulturer ses i fortællingen der handler om at opretholde balance i universet. 

Pris: Gratis (kræver dog tilmelding). Målgruppe: børn i 2. til 6. klasse 
Hvornår: Fredag d. 23. februar kl. 14:00-16:15 
Hvor: Kreativt hus for børn. Algade 31, 4000 Roskilde 


Aalborg: På street art tur i Aalborgs gader 

Gå på street art opdagelsestur i Aalborgs gader, og lad dig forføre af de mange farverige værker, som pynter gavlene rundt om i bybilledet. Flere af kunstnerne bag disse street art værker er internationalt anerkendte og har værker rundt om i byer verden over. Læs mere om kunstnerne, deres værker og de specifikke adresser for værkerne i Aalborgs gader her

Pris: Gratis 
Hvornår: Året rundt 
Hvor: Aalborg centrum. Se adresserne for værkerne her 


Oksbøl: Lyt til flugtfortællinger på museet Flugt 

Oplev udstillinger centreret om flygtninges personlige fortællinger på museet Flugt, som huser flugthistorier. Ud over de faste udstillinger, kan du lige nu opleve særudstillingen ‘Moria in Memoriam – tragedie, håb og drømme i flygtningelejrens aske’, som består af en række fotoværker af dokumentarist Michael Graversen, som gennem fem år besøgte lejren. Læs mere om de forskellige udstillinger her

Pris: 160 kr. og børn under 18 år er gratis i følge med en voksen
Hvornår: Særudstillingen kan opleves fra d. 10. februar til d. 31. maj 2024
Hvor: Flugt – Refugee Museum of Denmark. Præstegårdsvej 21, 6840 Oksbøl 


Maribo: Deltag i ‘Skygningsjagten’ eller oplev udstillingen ‘LOLA – Lollands Stenalder’ 

Tag på opdagelse rundt på Stiftmuseet og led efter de små menneskelignende væsner kaldet skygninger, der gemmer sig rundt omkring. De små skygninger har samlet en masse forskellige ting, som de bruger til at fortælle gode og spændende historier. Læs mere om ‘Skygningsjagten’ her. Udover skygningejagten kan du også gå på opdagelse i udstillingen ‘LOLA – Lollands Stenalder’. Læs mere om denne udstilling her

Pris: Gratis for børn under 18 år. For voksne alm. entré (75 kr.) 
Hvornår: Mandag d. 12. februar til lørdag d. 24. februar 
Hvor: Stiftsmuseet. Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo 


Nykøbing Falster: Oplev fabeldyr fra hele verden på Museum Obscurum 

Gå på opdagelse i særudstillingen om eventyrlige fabeldyr på Museum Obscurum. Eller deltag i jagten på drageæg og dragemagi, hvor man kan vinde præmier. Du kan også opleve temaomvisninger, om bl.a. luftens- eller de underjordiske væsner. Læs mere om specifikke datoer for temaomvisningerne eller om de generelle åbningstider for særudstillingen i vinterferien her

Pris: Særudstillingen er gratis for børn under 18 år. For voksne alm. entré (75 kr.). Temaomvisninger er 30 kr. for børn og 115 kr. for voksne 
Hvornår: Mandag d. 12. februar til lørdag d. 24. Februar 
Hvor: Museum Obscurum. Færgestræde 1a, 4800 Nykøbing Falster 


Ishøj: Se premierefilm for hele familien i Kulturium Biograf 

Tag i Kulturium Biograf og se en af de fire familiefilm, som bl.a. vises på det store lærred i vinterferien; ‘Miniheltene'(dk tale), ‘De tre Bukke Bruse i Badeland'(dk tale), ‘Sigurd Sommerfugl'(dk tale) og ‘Drengen og hejren’ (japansk tale med danske undertekster). Læs mere om filmene og bestil billetter her

Pris: Billetter koster 90 kr. / 80 kr. for børn eller adgang med særlig feriebillet fra Ishøj By Center 
Hvornår: torsdag d. 15. til søndag d. 25. februar 
Hvor: Kulturium Biograf. Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj

// Liv Caroline Lindegaard, praktikant hos Salaam Film & Dialog

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned