GRATIS online arrangement: Connections – No One Is An Island

Salaam Film & Dialog inviterer klasser på danske efterskoler, ungdomsuddannelser og højskoler, som har en venskabsklasse i det globale syd, til at deltage i nyt gratis online arrangement!

Still fra Connections: I dette videoklip oplever vi, hvordan det er at være på højskole og have begrænset kontakt til sin kæreste på grund af coronarestriktioner.

‘Connections – No One Is an Island’ er en fortælling om coronanedlukninger i forskellige lande i verden. Historien er følgende:

En pandemi fejer ind over Jorden. Grænser trækkes omkring os og isolerer os fra hinanden. Samtidig er vi mere forbundne end nogensinde gennem vores fælles menneskelige oplevelser. I ‘Connections – No One Is an Island’ inviteres deltagerne til at overskride grænser for at bearbejde oplevelsen sammen med andre og se fremad.

‘Connections – No One Is an Island’ er et spil, hvor man mødes online på tværs af landegrænser og begiver sig ud på en rejse sammen. Man præsenteres for videoer, der viser vigtige øjeblikke af menneskers liv over hele verden under Corona-æraen: Mere end 150 historier fra 35 lande i samarbejde med en stor gruppe af medskabere, der fortæller deres egen historie på video. Videoerne er optaget fra marts 2020 til nytårsaften samme år, og fungerer som intime vinduer ind til forskellige menneskeliv, der viser, hvordan vi ændrer os over tid.

I løbet af 2023 og 2024 vil Salaam Film & Dialog i samarbejde med Copenhagen Film Company, som har skabt ‘Connections – No One Is an Island’, afholde en række online møder mellem skoler i Danmark og det globale syd.

Vi glæder os rigtig meget til at komme ud med det her spændende arrangement!

Film fra Connections: Kalyan er kaptajn på et fragtskib i Stillehavet og har ikke haft mulighed for at gå i land eller udskifte sin besætning siden pandemiens begyndelse.

‘Connections – No One Is an Island’ er støttet af OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned