Salaam Seminar 2023


Lørdag d. 2 september afholdte vi årets seminar. Seminaret afholdes hvert år ifm. Salaam Filmfestival. Som altid har seminaret fokus på at klæde vores oplægsholdere på til det at udarbejde det personlige oplæg, som de afholder ifm. vores filmvisninger. I år var vi så heldige at vores dygtige og erfarne oplægsholder, Vibeke, kom forbi og fortalte om præsentationsteknik og storytelling samt delte ud af hendes egne erfaringer med at holde oplæg for Salaam Filmfestival.

Vibeke er filminstruktør, men har også været tilknyttet Salaam som oplægsholder i mange år. Hun har derfor stor erfaring med at bruge sine personlige historier i relation til filmtematikker samt stor viden omkring, hvordan dette bedst gøres i Salaams ånd.

Hos Salaam arbejder vi nemlig med udgangspunkt i den såkaldte zippermodel, som vi selv har udarbejdet til formålet. Modellen skal forstås (som navnet indikerer) som en måde at “lyne” film og oplæg sammen. Filmen præsenter nogle temaer, hvor det personlige oplæg løbende relateres og knytter sig an til. Modellen fremdrager altså det mest interessante fra filmen og oplægsholderens historie og skaber en høj grad af identifikation hos tilskuerne.

Dagen sluttede af med at hver modige og seje oplægsholder på skift præsenterede deres indledende tanker omkring deres oplæg, hvorefter de resterende gav konstruktiv feedback, skulderklap samt andre gode kommentarer med på vejen. På kort tid blev rummet fyldt med stærke personlige historier, hvilket var meget rørende. Oplæggene vidnede om, at vores oplægsholdere har mange vigtige historier på hjertet, som fortjener at komme ud og leve. Det er for os en bekræftelse på, hvor vigtigt det er at Salaam eksisterer, da Salaam giver dem en platform, hvorfra de kan videreformidle disse vigtige fortællinger, som de ellers måske ikke vil have muligheden for. Det er vi meget stolte af at kunne facilitere!

Vibeke Muasya fortæller at være oplægsholder hos Salaam Filmfestival

Udover et stærkt og engagerende fagligt indhold, bød dagen også på lækker frokost og aftensmad og gode snacks samt en masse hyggelige snakke. Og ikke mindst gode muligheder for at nyde det dejlige solskinsvejr. Vi glæder os til snart at kunne sende oplægsholdere ud i biografter og kulturhuse – rundt omkring i hele landet med Salaam Filmfestival.


// Maja Østerhaab Andersen, Koordinator på Salaam Skole

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned