Gå på opdagelse i årets skolefilmfestival program!

Efter lange dage og mange timers hårdt arbejde, kan vi nu endelig præsentere jer for næste skoleårs filmfestival program.

Krig og dens konsekvenser

I en tid der bærer præg af krig og flugt, finder vi det vigtigt, at det afspejles i det kommende skoleårs filmfestival program. Krigen i Ukraine er endnu et sørgeligt eksempel. Vi viser filmen Oleg og krigen, som fortæller om den krig, der er foregået i det østlige Ukraine siden 2014, set fra en 10-årig drengs perspektiv.

Krig og mennesker på flugt er også temaet for en række andre film. Nogle er historiske som Flugten over grænsen, hvor fire børn må flygte i Norge under 2. verdenskrig. I Solsortens LandMemory Box og Belfast handler om de konsekvenser de voldelige konflikter i Kosovo, Libanon og Nordirland har haft for almindelige mennesker.

En ny tilværelse

Når mennesker er flygtet fra deres land, skal de bygge en tilværelse et nyt sted. Det kan være svært. Det er det for drengene i Fremmede i Karl Oves Paradis, som er flygtet alene som børn fra lande som Syrien og Afghanistan. Filmen viser, hvordan ankomsten af flygtninge til en lille ø som Ærø, kan betyde positive forandringer for de mennesker, som allerede bor der.

Identitet og venskab

Nogle gange er det modsætninger der mødes, når mennesker flytter sig. Men derfor kan man godt blive venner. Det ser vi på i en række animationsfilm for de yngste med titlen Fine familier og varme venner, hvor det samlende tema handler om at finde en plads i verden og finde venner, selvom man er anderledes end flertallet. Temaer om at finde sig selv og at hylde menneskers forskellighed og forskellige evner finder vi også i animationsfilmene Hopper og jagten på mørkets hamster , 100% Ulv og Encanto.

Et blik ud i verden

Vi vender også blikket ud i verden. Præsidenten handler om et korrumperet valg i Zimbabwe. I Moosa Lane får vi et varmt portræt af instruktørens familie i Pakistan over 15 år.

Tsumu – hvor går du hen med dine drømme skildres ungdomslivet i det afsondrede Østgrønland. Ungdomsliv og drømme er også centrale temaer, som portrætteres i det fandenivoldske coming-of-age-drama Drøm videre.

Vi fortsætter vores samarbejde med MSiB, hvor vi næste skoleår tager ud med solens børn.

Salaam skoles nye filmpakker

Ud over Salaam Filmfestival er der også nyt fra Salaam skole. Salaam skole tilbyder nye filmpakker i DK kolonitid, flugt og migration og klima samt workshops i digital dannelse og uddannelsesvalg på din skole. Læs mere om vores forskellige tilbud under “Inde i skolen” på vores hjemmeside.

Book arrangementer i Århus, Frederiksberg, Norddjurs og Gentofte kommune på skole@salaam.dk.

Salaam til jer alle, jeg håber vi ses til vores åbning den 25. august i Vester Vov Vov i København.

Lisbeth Lyngse//Leder af Salaam Film og Dialog

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned