Skab dine egne klimafilm og lær om den globale verden

En kreativ filmrejse mellem Danmark og Uganda

Denne workshop giver elever mulighed for at udforske klimaforandringer med fokus på naturensbetydning, globalt ansvar og aktivt medborgerskab.

Dansk-ugandiske Luba Mukibi Lynch og Katrine Weber, som er dokumentarist og antropolog guider eleverne gennem film fra Uganda, der illustrerer klimaforandringernes konsekvenser, løsninger og kulturel brobygning.
Workshoppen begynder med fortællinger om Ugandas rige natur og de udfordringer, unge ugandere står
overfor i forhold til klima og naturbevarelse. Eleverne får indsigt i, hvordan lokal innovation og globalt
samarbejde kan løse klimaproblemer. Dernæst producerer eleverne korte film om spørgsmålet: Hvad betyder naturen for mig? Gennem egne erfaringer skabes forbindelser til unge i det globale syd.
Workshoppen afsluttes med visning af elevernes film, der styrker forståelsen af klima, demokratisk
handlekraft og menneskets rolle i at bevare naturen.

Luba Mukibi Lynch har 25 års erfaring inden for tværfaglige medie-, animations- og kreative processer samt tilrettelæggelse og afholdelse af workshops, teater og events for børn, unge og voksne.

Katrine Weber er dokumentarist, producer og kreativ producent med en baggrund som antropolog. Katrine er meget engageret i klima og bæredygtighed og arbejder i øjeblikket på en dokumentar om klimaforandringer, naturbevarelse og aktivisme mellem Uganda og Danmark, med Luba som hovedperson.

Varighed: 3 timer

Klassetrin: Mellemtrin og udskoling (tilpasses til det pågældende klassetrin)

Tema: Bæredygtighed, klima og miljø

Pris:
GRATIS for folkeskoler i Københavns Kommune
6.000 kr. for andre skoler og kommuner

Book et arrangement


    Børnehave0. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasseUngdomsuddannelser

    FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

    Salaam Film & Dialog
    Vermundsgade 38E, 2.sal
    2100 København Ø
    CVR: 28164297
    Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
    info@salaam.dk

    BESTIL NYHEDSBREV

    Vi sender ca. en gang per måned