Medborgerskab (mellemtrinnet)
I samarbejde med Åben Skole tilbyder vi et intensivt forløb om medborgerskab og forebyggelse mod ekstremisme. Forløbet støtter elever på mellemtrinnet til et demokratisk engagement gennem film og aktiviteter. Arrangementet styrker elevernes vilje til at indgå ansvarsfuldt i sunde fællesskaber og fremmer nysgerrighed og empati overfor forskellige kulturer.
Workshoppen foregår ude på jeres skole – i klasseværelset, aulaen, gymnastiksalen eller hvor det passer bedst ind hos jer.
Vi viser to kortfilm som optakt til reflekterende og dialogskabende øvelser om samarbejde, kompromisser og kreative processer med sociale medier. Eleverne vil få kendskab til medborgerskab, digital dannelse samt lave eget selvstændigt produkt (i form af film eller teater).
- Varighed: 6 timer fordelt på 3 besøg
Pris:
GRATIS for folkeskoler, privat- og friskoler i Københavns Kommune
10.000 kr. for andre skoler og kommuner
Book et arrangement
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned