Event: Den Grønne Cykel
Haifaa Al-Mansour er den første kvindelige filminstruktør i Saudi Arabien. Hun fortæller historien om 10-årige Wadjda, der vil køre om kap med nabodrengen på cykel. Men i Saudi Arabien må piger ikke cykle. Derfor bliver Wadjda nødt til selv at tjene pengene til den grønne cykel, hun drømmer om. Det gør hun ved at sælge armbånd i skolegården, og da hendes rektor opdager hende, finder hun en anden måde at tjene penge på. Hun deltager i en konkurrence på sin pigeskole om at recitere koranen i håb om, at vinde en førsteplads, der udløser en stor pengepræmie.