Almanya - velkommen til Tyskland
6. klasse-ungdomsuddannelser
Lær mere om kulturmøder gennem spændende film og dialog, på din skole. Vi tilbyder arrangementer fra 0. kl til ungdomsuddannelser med flerkulturelle oplægsholdere eller eksperter inden for området.
Almanya er historien om de tyrkiske indvandreres vej til Vesteuropa. Seksårige Cenk’s bedsteforældre kommer fra Tyrkiet og han er, som sin bedstefar Hüseyin, forvirret over sin kulturelle identitet. Hüseyin bragte familien til Tyskland som gæstearbejder i 1960’erne, og nu insisterer han på, at hele familien skal tage på ferie i et hus, som han har købt i landsbyen i Tyrkiet. Han mener, at de her vil genfinde deres rødder. Det bliver en rørende og begivenhedsrig rejse, der bliver afgørende for flere familiemedlemmers fremtid.
Pris: 20 kr. pr. elev i Århus, Norddjurs og Frederiksberg. I andre kommuner er vejledende pris 2500 kr. + evt. rejseomkostninger.
Undervisningsmateriale
Oplæg
Vores oplægsholder ved, hvordan det er at leve med to kulturelle identiteter og vil tale om, hvordan det er at føle sig hjemme i mere end et land og samtidig til tider føle sig som en fremmed i begge. Hvilke konflikter byder det på at vokse op i en familie med flere generationer, der har forskellige opfattelser af deres kulturelle identitet?
Book et arrangement
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned