Salaam Filmpris 2016 går til Michael Graversen

Foto: Nicolai Perjesi

Salaam Filmpris 2016 blev uddelt torsdag den 8. september på Salaams åbningsarrangement i Empire Biografen. Prisen gik til Michael Graversen for ”Ingenmandsland” og “Drømmen om Danmark”.

”Salaam prisen går i år til Michael Graversen for ”Ingenmandsland” og “Drømmen om Danmark. De to film giver en hudløs og indtrængende skildring af nogle få af de enkeltindivider, der hver især udgør en del af de umådelige flygtningetal, som ryster Europa og verdenssamfundet i disse år.

Med din særlige vægt på de helt unge flygtninge, de uledsagede flygtningebørn, vækker du vores dybe bekymring for de mange unge liv, der ikke får lov at folde sig ud under de vilkår, som de må overleve under. De uafrystelige historier er nødvendige i en tid, hvor antallene bliver så svimlende, at det bliver nemmest at lukke øjnene for enkeltindividet bag dem.

Med de to film skildrer du helt nært den menneskelige side af den flygtningekrise, som Europa og verdenssamfundet i det hele taget ikke formår at håndtere. Og netop fordi du med dine film gør det umuligt for os at glemme, hvilke tragedier, der udspiller sig her i landet, vælger vi at give dig årets Salaam Pris.”

Solveig Thorborg

Leder af Salaam Film & Dialog

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned