Stefanie Vester Klint

Jeg hedder Stefanie, og jeg er i gang med en kandidat i Forest and Nature Management på Københavns Universitet. Her prøver jeg at gøre mig klogere på, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, og passe bedre på naturen. Ved siden af studiet arbejder jeg for en dansk NGO med fokus på naturbevaring og bæredygtig udvikling af lokalsamfund i Sydøstasien. Fagligt har jeg en særlig interesse i, hvordan man bedst løser nogle af de konflikter, der kan opstå i samspillet mellem mennesker og natur.

Privat er jeg vokset op på landet i Vestsjælland med masser af dyr og har på nært hold oplevet nogle af de udfordringer, der opstår i mødet mellem landbrug og natur. I dag bor jeg i Roskilde med min mand og min hund, med en lille have, jeg ynder at fylde med blomsterkrukker og højbede. Derudover elsker jeg at rejse og opleve verden, særligt de mange fantastiske naturseværdigheder og forskellige kulturer.

Jeg har altid været særligt begejstret for at dele min interesse for naturen og formidle, hvordan vi bedst kan passe på den. Jeg forsøger, med mine egne erfaringer og arbejdsrejser til Indonesien, at perspektivere til nogle af de udfordringer, jeg selv har set på nært hold. Tidligere har jeg også arbejdet med børn, og jeg ved, at mange af de problemstillinger, vi står overfor i forbindelse med klimaforandringer, kan virke uoverskuelige, uhåndgribelige og måske angstprovokerende for mange børn og unge. Det er noget, jeg har stor forståelse for og til tider også selv naturligvis kan relatere til. Men jeg forsøger alligevel at holde gejsten oppe og gå konstruktivt til værks, hvilket jeg også lægger vægt på i mine oplæg. Her søger jeg at skabe en større forståelse for disse komplekse problemstillinger, men også fremme en kritisk og løsningsorienteret tænkning, så vi på tværs af generationer kan finde en vej frem til en mere bæredygtig fremtid – hvilket ofte involverer lidt gentænkning ift. Vores egne vaner og dagligdag.

Klimaforandringer vil nemlig ikke kun ramme nogle få, hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at understrege nødvendigheden af fællesskab og sammenhold, hvis vi skal løse de her problemer. En konstruktiv vej frem, fyldt med engagement og fællesskab, er noget, jeg tror på og håber at kunne bidrage til.