Anemone Høier Demirhan

Filmarbejder og formidler 

Anemone Høier Demirhan er både dansk og tyrkisk – men har ofte følt, at hun stod midt imellem. Hun ligner en dansker, men har aldrig kun følt sig dansk. Samtidig er hun aldrig helt blevet accepteret som tyrker – hverken af andre eller af sig selv. Den oplevelse af fremmedgørelse og identitet spænd har sat sig som et tydeligt aftryk i hendes blik på verden – og i de historier, hun er interesseret i. 

Hun arbejder i filmbranchen og har bl.a. været 2nd AD på Netflix-serien Kastanjemanden. Derudover har hun skabt egne kortfilm med støtte fra Filmværkstedet, som hun har skrevet og instrueret, deltaget i kurser på Manuskriptskolen for Børnefiktion og videreuddanner sig i dag til manuskriptudvikler på SDU. Hun har også undervist børn og unge i at udtrykke sig kreativt og fortællende gennem film og teater. 

Et gennemgående omdrejningspunkt i Anemones arbejde er børn og unge, der står alene tilbage – eller dem, der tvinges til at være de voksne, for de voksne. I sine oplæg deler hun ud af både sine personlige erfaringer og sin faglige kunnen, og skaber rum for ærlige samtaler om identitet, ansvar, modstand og det at finde sin egen stemme. 

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned