Event: Kapernaum
Salaam Filmfestival i Haraldsgadekvarteret
12-årige Zain bor i Beiruts slumkvarter, og vi møder ham i en retssal, hvor han har sagsøgt sine forældre for at have født ham ind i en meningsløs og elendig verden. Med retssagen som ramme får vi indblik i Zains liv og de mennesker og oplevelser, der har formet ham. Det er en gribende film, der ikke er bange for at tage fat om kernen af global ulighed og børns elendige vilkår i store dele af verden. Samtidig er det historien om en bemærkelsesværdig dreng, der giver os håb om, at børn kan vise vejen til en bedre fremtid, hvis de blot besidder en brøkdel af Zains empati og vilje.
Zain Al Rafeea, der er syrisk flygtning, spiller Zain og leverer en af filmhistoriens mest rå og imponerende børneskuespilpræstationer. “Kapernaum”, der vandt juryens pris på Cannes Film Festival, har modtaget priser og stående ovationer verden over og var nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 2019.
Undervisningsmateriale
Oplæg
Arrangementet varer fra kl. 18-21. Inden filmstart vil der være en kort introduktion og oplæg til aftenens program, og efter filmen vil Salaams oplægsholder gå i dialog med publikum.
Visninger
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned