Event: Casablanca Beats (Haut et fort)

Salaam Filmfestival i Haraldsgadekvarteret

Den kendte rapper Anas ruller ind for at lede en række workshops i et ungdomskulturcenter i kvarteret Sidi Moumen i Casablanca. Han udstråler modkultur og individualitet ved at spraymale og ikke tale lederne efter munden – så er han klar til at præge byens teens! I hans gruppe af unge er der smittende generthed, glimt af talent, konstant virkelyst. Som i den franske film ’Klassen’ føles det, som vi er fluen på væggen og suger autentiske diskussioner til os – om religion, politiske tabuer, grænser og konsekvenser.

Nabil Ayouch, der også er kendt for filmene Ali Zaoua, Horses of God og Much Loved, har instrueret Casablanca Beats, der var nomineret i hovedkonkurrencen på Cannes Filmfestivalen 2021. Fun fact: kulturhuset i Sidi Moumen er et virkeligt kulturhus, som Nabil Ayouch var med til at etablere. Plottet til filmen opstod i samarbejde mellem Ayouch og de unge brugere af huset.

Land: Marokko, Frankrig, 2021
Sprog: Arabisk med danske undertekster
Censur: Tilladt for alle
Original titel: Haut et fort
Instruktion: Nabil
Spilletid med oplæg: Eventet varer fra kl. 18 - 21

Temaer: coming-of-age, Drømme, Identitet, Kulturmøder, Musik, Ungdom

Undervisningsmateriale

Oplæg

Arrangementet varer fra kl. 18-21. Inden filmstart vil der være en kort introduktion og oplæg til aftenens program, og efter filmen vil Salaams oplægsholder gå i dialog med publikum.

Visninger

11/12/2024 18:00 - 21:00
Beboerhuset i Den grønne Trekant
Vermundsgade 43A
2100 København Ø
Oplægsholder: Fatma Safad Ali
Pris: Gratis - tilmelding er nødvendig
Book og læs mere
FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned