Afrika, mode og rettigheder
Mange unge tror, at det modetøj og andre artikler af afrikansk tilsnit, de køber, er produceret af lokale producenter, og at de støtter lokal afrikansk produktion og kreativitet, når de køber det.
Med en række gratis workshops for skoler med Sofie Vibeke Muasya, ’Afrika, mode og rettigheder’ ønsker vi, at unge i alderen 11 til 14 år bliver mere bevidste om, hvordan de ved at købe modetøj og andre modeartikler, kan støtte initiativer i Kenya og andre afrikanske lande frem for multinationale firmaer i Europa eller USA, der profiterer på den stigende interesse for afrikansk modetøj.
Vi vil også give de unge en større forståelse for, hvordan multinationale koncerner uden at betale for det kan udnytte og profitere af kulturen og det kreative og intellektuelle arbejde, der foregår i udviklingslande, samt at det ikke kun er noget, der foregår indenfor mode og design, men i mange andre sektorer af økonomien.
Undervisningsmaterialerne er udarbejdet af Emilie Farbæk Johansen, Maja Østerhaab Andersen og Lisbeth Lyngse. Film og filmklip: Vibeke Muasya. Hvor intet andet er nævnt er stillbillederne taget af Vibeke Muasya.
Projektet er støttet af Civilsamfund i udvikling, Cisu.
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned