Kom til gratis filmvisning+oplæg i Villa Kultur!
Salaam Film & Dialog viser i samarbejde med Villa Kultur filmen ‘The Great Green Wall’ d. 31/10 kl. 19. med efterfølgende oplæg
Om filmen:
Den maliske musiker og aktivist Inna Modja tager os med på en musikalsk og episk rejse langs The Great Green Wall. Gennem Senegal, Mali, Nigeria, Niger, Tchad og Etiopien følger Inna Modja den spirende grønne mur gennem Sahel. Hun ser de akutte konsekvenser af alvorlig udpining af jorden og klimaændringerne, som muren skal modvirke: ørkendannelse, tørke, radikalisering, konflikt og migration. Hun møder mennesker, der på forskellig vis er påvirket af tidens store forandringer, og de viser, at Sahel og hele verden står ved en skillevej – og at den retning, vi vælger nu, er afgørende for klodens fremtid.
Efter filmen vil Salaams oplægsholder Arendse Illum tale med publikum om, hvordan mennesker kan leve med og være afhængige af naturen i forskellige konstellationer rundt om i verden.
Kom til en spændende filmvisning+talk, hvor vi stiller skarpt på spørgsmål om klimaforandringer, global ulighed, ressourceknaphed og mulighederne for at arbejde sammen om en grønnere fremtid!
Salaam Film & Dialog: ‘The Great Green Wall’ + oplæg
Tirsdag d. 31/10 kl. 19
Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København Ø
Pris: Fri entré
BESTIL NYHEDSBREV
Vi sender ca. en gang per måned