ÅBNING AF SALAAM FILMFESTIVAL 2023-24


Tarek Kelani med Salaam Prisen 2023. Foto: Nicolai Perjesi

Torsdag d. 24. august afholdte Salaam Film & Dialog det årlige åbningsevent af Salaam Filmfestival i Vester Vov Vov i København.

Åbningen blev indledt med en præsentation af henholdsvis Salaam Filmfestival og Salaam Skole, hvor vores gæster kunne høre lidt om de projekter Salaam har på programmet i 2023-24. Bl.a. blev spillet ‘Connections – No One Is An Island’ præsenteret, som vi i løbet af 2023 og 2024 i samarbejde med Copenhagen Film Company vil komme ud med.

Herefter blev Salaam Prisen 2023 uddelt. Salaam Prisen gik i år til oplægsholder Tarek Kelani, der har haft modet til at dele sin historie om sin flugt fra Syrien og sin vej ind i det danske samfund. Læs mere om motivationen for valget af Tarek som modtager af Salaam Prisen her.

Efter prisuddelingen havde vi en visning dokumentarfilmen: ‘Us, who went ahead’ af instruktør Louise Leth. Filmen gjorde et stort indtryk på publikum. Den skildrede venskabet mellem Tarek og Omair, der mødte hinanden på den farefulde flugt fra Syrien. Tarek holdte et meget rørende oplæg efter filmen, hvortil publikum også kunne stille spørgsmål. Det var tunge og tankevækkende emner, der blev drøftet.

Foto: Nicolai Perjesi

Som det sidste indslag til åbningseventet fik vi besøg af Leyla Kara, som også er oplægsholder hos Salaam Film & Dialog. Leyla spillede på sin harpe for publikum, som var helt betaget af hendes smukke sange. Det var en meget fortryllende afslutning på en eftermiddag, der ikke vil blive glemt.

Efter programmet i salen havde vi gjort klar med snacks og drikkevarer, som vi forinden eventet havde fået sponsoreret til reception i Vester Vov Vov. Det skabte forudsætningen for en rigtig god stemning, og så blev der også mulighed for at mingle og hygge sig efter et vellykket program.

Foto: Nicolai Perjesi

Vi oplevede åbningen af Salaam Filmfestival 2023-24 som en succes og takker alle, som var med til at gøre det til en god oplevelse.

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned