Kalenderen slår snart november, hvilket betyder at efteråret nu for alvor banker på døren og dermed også de mørke (og for nogle uhyggelige) efterårsaftener. Hvor end man går, mødes man i disse dage af lys, uhygge og spindelvæv. Vi nærmer os nemlig de tre højtider: ‘Allehelgensaften’, ‘Halloween’ og ‘De Dødes Dag’. Men hvad er egentligt forskellen på de tre og hvordan opstod de? Alt dette og meget mere vil jeg gøre dig klogere på her.

Er Allehelgensdag og Halloween det samme?
Har du også hørt begge højtider nævnt og tænkt at de to måtte hænge uløseligt sammen? Så er du ikke alene. Der er dog tale om to forskellige højtider. Allehelgensdag falder hvert år den 1. november, hvor man aftenen inden (d. 31. oktober) fejrer allehelgensaften. I den danske folkekirke fejres Allehelgensdag dog først den første søndag i november (d. 6. november).

Allehelgensdag stammer fra den katolske kirke. I middelalderen, da Danmark var katolsk, blev allehelgensdag i Danmark fejret den 1. november, som en fejring af martyrer og helgener, som var blevet frelst og nu var hos Gud. I sammenhæng hermed (d. 2. november) lå den såkaldte allesjælesdag, hvor katolikker gik i forbøn for de almindelige døde, som endnu ikke var frelst, men befandt sig i Skærsilden. Da man i Danmark under Reformationen gjorde op med troen på skærsilden efter døden, afskaffede man allesjælesdag (den fejres dog stadig i den katolske kirke). Dog har højtiden haft en indflydelse på allehelgensgudstjenesten i de danske folkekirker den dag i dag. Den nyere tradition for at mindes nyligt afdøde venner og familie har nemlig en stærk forbindelse til allesjælesdag. Dette sker i kirker ved gudstjenester, hvor præsten læser navnene op på de døde, der er døde i det pågældende sogn, det forgangne år. Endvidere skete der, med reformationen og indenfor den protestantiske kirke, som folkekirken jo den dag i dag også ligger under, et opgør med den katolske forestilling om, at helgener skulle være et særligt bindeled mellem mennesket og Gud. Selvom man officielt gjorde op med helgendyrkelsen, afskaffede de protestantiske lande dog ikke allehelgensdag. Højtiden ændrede i stedet karakter til at være en dag, hvor man i højere grad mindes afdøde bekendte, som tidligere beskrevet.

Men hvad så med Halloween?
Halloween falder hvert år den 31. oktober, som er datoen for de irske og engelske kelteres nytår og er en tradition forbundet med en forestilling, som stammer helt tilbage fra årtusindet før vor tidsregning. Dengang mente kelterne, at det netop var denne dag, hvor årets døde genopstod fra deres grave og gav sig til at flakke hvileløst og hjemsøgende rundt blandt de levende, inden de vandrede videre til dødsriget. Derfor klædte kelterne sig uhyggeligt ud for at ligne de genopståede døde og narre dem, så de ikke ville hjemsøge de maskerede levende. Her finder vi altså forklaringen på, hvorfor det i forbindelse med Halloween er en tradition at klæde sig ud i skrækindjagende kostumer. I Danmark er Halloween en højtid, der hos dem der fejrer den, fejres med familien. Dette modsat Allehelgensdag, der for dem der fejrer den, fejres i kirken. Nogle steder i landet fejres Halloween endvidere ved at børn går rundt hos naboer og andre i kvarteret og banker på dørene, i håb om at få deres poser fyldt op med slik og lækkerier. Så hvis der i dag kommer uhyggelige små væsener på besøg ved din hoveddør, så ved du hvad de er på jagt efter.

Vidste du hvorfor græskar er så stor en del af Halloween-fejringen?
På trappestene på gader og stræder har du sikkert set en masse små og store græskar, med forskellige ansigter og former. Og ved mørkets frembrud, endda med lys i. Men hvordan er græskaret blevet en så vigtigt og integreret del af Halloween-fejringen? Back in days gik de udklædte keltere rundt med lygter lavet ud af roer, når de bevægede sig omkring på halloween, men da kelterne migrerede til USA, var roer ikke længere så nemme at få fat på, så de begyndte derfor at bruge græskar som lygter i stedet. Med tiden er græskarret blevet en stationær lygte, som vi stiller udenfor vores hoveddør, der ligesom alt andet Halloweenpynt, skal emme af gru og uhygge.

De Dødes Dag
El Día de los Muertos, på dansk kaldet de dødes dag, er en af årets vigtigste højtider i Mexico. Her mindes de levende deres afdøde kære og hylder dem med de ting, de holdt af, da de var i live. Modsat allehelgensdag, der blandt andet fokuserer på de afdødes vej gennem skærsilden, er De Dødes Dag en livsbekræftende fejring, hvor man tror på, at de afdøde for en stund vender tilbage til de levendes verden. Højtiden falder altid på d. 2. november. Fejringerne går dog allerede i gang d. 31. oktober, hvor flere byer starter festlighederne med parader og dekorerede markeder, og varer indtil d. 2. november, som er den officielle Día de los Muertos (De dødes dag).

De Dødes Dag markeres eksempelvis ved, at man serverer den afdødes yndlingsmad og –drikke og måske stiller en ekstra stol frem, så den afdødes sjæl har et sted at tage plads. Mange pynter også familiens gravsteder med fotografier, lys og blomsterdekorationer med morgenfruer, der efter sigende skulle være afdødes yndlingsblomst. Dette finder ofte sted i natten mellem d. 1. og 2. november. I forbindelse med De Dødes Dag klæder mange sig ud som det kvindelige skelet “Calavera Catrina”, der er blevet et af højtidens primære symboler. Herudover fejres de døde med parader, ansigtsmaling og et væld af farver. UNESCO indskrev i 2008 de dødes dag på deres liste over Intangible Cultural Heritage of Humanity, hvilket understreger højtidens vigtighed for den kulturarv, der findes blandt oprindelige folk i Mexico.

Når det kommer til mad, spiser de mexicanske børn ofte sukkerkranier (calavera de azucar), mens de voksne tilbereder ’dødebrødet’ (pan de muerto), som er brød, der bages hvert år til højtiden, med toppen formet som knogler. Her på Salaam kan vi anbefale jer at se disney-pixar-filmen Coco (2017), hvis I ønsker at få et endnu større indblik i den farverige og spædende højtid i børnehøjde.

// Maja Østerhaab Andersen, praktikant Salaam Film og Dialog